Særligt sensitiv, Signalstærk eller Neurologisk sensitiv ??

Kært barn, mange navne. Men hvad betyder de mange begreber? Det sætter vi flere ord på...

Vi taler i bund og grund om ”de samme børn”, de samme udfordringer, men der findes efterhånden mange versioner når forskellige faggrupper navngiver børnenes udfordringer og styrker. Rigtig ofte hører vi andre faggrupper betegne børnenes måder at være på og reagere på, som værende et personligt karaktertræk, altså noget medfødt og noget som ikke kan eller skal ændres.

Vi, terapeuterne i Pilotskolen, er meget enige i, at man kan være mere følelsesmæssig sensitiv, et begreb som kaldes at være ”Særligt Sensitiv”. Vi ser meget ofte men ikke altid, at børn som er på overarbejde i deres nervesystem, også kan betegnes som Særligt sensitive børn. Derimod er vi ikke enige i forståelsen af fænomenet "Signalstærk" som vi mener i virkeligheden er børn som er Neurologisk sensitive.

Det gør vi fordi at det er i sansesystemerne at bearbejdningen af input fra receptorerne i huden, øjnene, det indre øre, muskler og led, smag og duftesansen, at fortolkningen ”går skævt”. Helt almindelige stimuli som berøring, bevægelse, lyd, lys eller smag og dufte bliver fejltolket, som negative input eller barnet har svært ved at skrue ned for det som ikke er vigtigt at forholde sig til i deres miljø, og op for det som er vigtigt i miljøet. Mange forældre beskriver det som, at deres barn bare tager ALT IND, og ikke kan lukke af for stimuli og derfor hurtigt bliver overstimuleret. Det er meget forskelligt fra barn til barn hvilke sansesystemer, som barnet er ”ramt på” og dermed er børns måde at reagere på også meget individuel. Men adfærden der følger, kaldes ofte bekymrende og vi oplever at børnene bliver misforstået i mange sammenhænge, både i daginstitutionerne og skolerne i Danmark, blot fordi denne viden om vigtigheden i at kunne modulere sanseindtryk tilpas, ikke er en viden som alle faggrupper har endnu.

Det som vi har arbejdet hårdt på at synliggøre og beskrive bedre i de seneste år, er når et barn er ”Neurologisk sensitiv” dvs. har svært ved at bearbejde sanseindtryk, som strømmer til og fra nervesystemet. Det kaldes i fagtermer "At have svært ved at modulere sanseindtryk" eller kan også betegnes, "At være neurologisk sensitiv." Det er ikke en diagnose eller en stigmatisering af et barn, men derimod en ofte meget overset tilstand i det autonome nervesystem, som er velbeskrevet af neurologer igennem mere end 100 år. At være Neurologisk sensitiv har en enorm og som oftest negativ indflydelse på et barns hverdagsliv og generelle udvikling. Samtidig er det også en tilstand, som findes i større eller mindre omfang i mange diagnose grupper og gråzoner, altså uden for diagnose systemet.

At være Neurologisk sensitiv er en stressfuld følgesvend i ethvert barns opvækst hvis der ikke gøres videre, for at reducere det. Det er en udmattende tilstand, at være efterladt i. Altid er barnets nervesystem på overarbejde og helt uskadelige og ufarlige sanseindtryk, fra enten følesansen, høresansen, synssansen, bevægelsessansen eller lugt/smags sanserne, tolkes af barnets nervesystem som farlige og potentielt livstruende. Af gode grunde bliver barnet derfor også hurtigere overstimuleret og det påvirker barnets måde at reagere på og dets generelle overskud og trivsel.

Lige så ”usynligt” det er at være ”Særligt sensitiv” følelsesmæssigt, er det at være ”Sensitiv neurologisk”. Det viser sig i børnenes adfærd, dog på forskellig vis og med varierende styrke, alt efter deres generelle overskud og ressourcer. Derfor er det også for de her børn et kendetegn, at de i perioder klare sig rigtig godt, stort set uden de store udfordringer, og i andre perioder, har de det virkelig svært. At tilstanden er så svingende fra dag til dag gør det svært for forældre dels selv at opfylde barnets behov og ikke mindst forklare barnets behov for fx barnets pædagoger eller lærere i skolen.

Et andet begreb som bruges meget her i Danmark om børn som reagerer kraftigt, er begrebet "Signalstærke børn". Begrebet stammer fra "High need babies", som første gang blev navngivet af Dr. William Sears, en læge som forsøgte at forstå børn, som blev beskrevet som, meget krævende, svære at stille tilfreds og tilmed lunefulde. Hans interesse var at hjælpe forældre til bedre at forstå deres barn med denne adfærd.

High Need babies bliver ifølge beskrivelsen let overstimuleret rent sensorisk og har svært ved at tilpasse sig nye situationer. Tilbage i Danmark oversatte Anja Sigvard Nielsen, familieterapeut og socialrådgiver, begrebet High Need Children til "Signalstærke børn" med det ønske at se styrkerne og ressourcerne i børn som kunne beskrives som "High Need Children". Hendes ønske var og er fortsat at hjælpe forældre til bedre at forstå og tilpasse deres måde at guide og opdrage deres børn på en kærlig og anerkendende måde.

Når vi hører beskrivelserne af de "Signalstærke børn" og møder dem i klinikken, så er det børn som vi ser er neurologisk sensitive og deraf viser store reaktioner på helt almindelige situationer. Det handler i høj grad om at kunne tilpasse sit respons/sin adfærd til en given situation.

Børnene er generelt mere sårbare, mere påvirkelige både følelsesmæssigt men i høj grad også neurologisk dvs. ift. deres sansning og dermed opfattelse af omverden. De reagerer kraftigere og voldsommere og kan enten være mere udadrettede eller mere indadvendte og stille end deres jævnaldrende. Af samme grund ”kræver” de også mere af deres forældre, pædagoger og lærere.

At være neurologisk sensitiv er et område, som vi oplever i stor stil bliver overset når den her gruppe af børn diskuteres og vurderes i Danmark. Både i kommunernes børn og unge regi og i den offentlige debat. Det er lige fra PPR, Børnepsykiatrisk hospital, børnepsykiatere og læger, som det er psykologer og journalister og familieterapeuter, som ikke kender nok til denne tilstand. Dette til trods for, at man har kendt til det at være neurologisk sensitiv i mere end 40 år efterhånden i USA. Så halter vi fortsat vældig meget bagud i Danmark.

Det er problematisk, for det betyder at vi ofte bruger mange kræfter og ikke mindst enorme økonomiske og menneskelige ressourcer på at forsøge at ”snakke os fra en tilstand, som kræver en direkte ”hands on” behandling. Det er oftest en medfødt stresstilstand i nervesystemet, som er den bagvedliggende årsag til børnenes måde at reagerer negativt på og noget som direkte modarbejder deres udviklingspotentiale.

Vi oplever ikke, at det er bevidst, at man ikke varetager det at være neurologisk sensitiv hos børn (og voksne) herhjemme i Danmark. I langt større grad oplever vi fortsat, at det er et område, som stadig er meget ukendt og som derfor ofte mistolkes og fx. kaldes for et personlighedstræk Særligt sensitiv eller Signalstærk. Eller som et symptombillede på en bestemt diagnose.

Der er ikke rigtig nogen faggrupper, ud over børneergoterapeuter, som forsøger at skille tingene ad til fulde og som kan tilbyde direkte behandling af årsagen bagved. En tilstand i nervesystemet, som i så høj grad er grunden til hvorfor børnenes adfærd ”stikker helt af” når det handler om neurologisk sensitivitet. Vi har mange gange oplevet, at børnenes måde at reagere på, i det offentlige regi bliver vurderet til at være en del af svære gennemgribende udviklingsforstyrrelser og diagnoser. Det er det også indimellem, men langt fra altid og selv hvis det er, så er der meget som vi rent faktisk kan gøre for at bedre barnets livsvilkår på trods af en bagvedliggende diagnose og dermed fremme barnets overordnede muligheder for at klare sig bedst muligt i hverdagen og i livet som helhed.

Mistænker du, at dit barn er neurologisk sensitiv? Læs mere om vores behandlingsforløb her.

23 jan '23 10:33

Af Christina Bendixen

Under Til Fagpersoner, Til Forældre & Self Care

7 min læsning

Like

Moesgårdvej 2C, 8270 Højbjerg
CVR 35564721