Børneergoterapi hos Pilotskolen

Hvad er børneergoterapi?

Børneergoterapi er en specialiseret faglig indsats,  hvor vi arbejder ud fra en videnskabelig viden om, hvordan hjernen, sanserne og kroppen samarbejder – og hvordan ubalancer her kan påvirke barnets evne til at lege, lære, bevæge sig og indgå i sociale fællesskaber. Målet er at hjælpe barnet til størst mulig selvstændighed og livskvalitet – både i hjemmet, i daginstitutionen og i skolen.

Det betyder at vi som børneergoterapeuter: 

  • Har viden om neurologi og sanseintegration – hvordan sanser, reflekser og nervesystem påvirker barnets adfærd og motorik.

  • Forstår barnets udviklingsstadier og kan vurdere, om der er forsinkelser eller afvigelser i bevægelse, opmærksomhed, trivsel eller følelsesregulering.

  • Arbejder evidensbaseret, dvs. med metoder og indsatser, der bygger på forskning og dokumenteret effekt.

  • Kan analysere barnets aktiviteter i hverdagen – fx leg, påklædning, spisning og skoleopgaver – og finde præcis, hvor det bliver svært, og hvorfor.

  • Udarbejder en målrettet, helhedsorienteret plan for at styrke barnets deltagelse, selvstændighed og trivsel.

Hvem kan have glæde af børneergoterapi?

Børneergoterapi henvender sig til børn, der oplever udfordringer i deres hverdag – enten motorisk, sansemæssigt, følelsesmæssigt eller socialt. Børneergoterapi kan støtte børn, der ikke har en diagnose, men hvor forældre eller pædagoger mærker, at barnet kæmper mere end jævnaldrende med dagligdagens krav.

Det kan være børn, som: 

  • Har svært ved at sidde stille, holde fokus eller regulere energi (meget “på” eller hurtigt træt).

  • Bliver overvældet af sanseindtryk – fx lyde, berøring, tøj eller travle omgivelser.

  • Har udfordringer med balance, koordination eller finmotorik – fx cykle, klippe, skrive, gribe en bold eller tage tøj på.

  • Har urolige bevægelser eller virker klodset i sine bevægelser.

  • Har ufærdige reflekser, som gør det svært at sidde roligt, læse, skrive eller koncentrere sig.

  • Let bliver frustreret eller overstimuleret i samspil med andre børn.

  • Virker usikker, ængstelig eller hurtigt træt i nye situationer.

Specialisering i sanseintegration og modulationsforstyrrelser

AdobeStock_202601840

I Pilotskolen er vi specialiseret i sanseintegration og har særligt fokus på modulationsforstyrrelser.

Modulationsforstyrrelser betyder, at barnets nervesystem enten reagerer for kraftigt eller for svagt på sanseindtryk. Barnet får altså enten for meget eller for lidt information fra omgivelserne, hvilket kan skabe uro og forstyrre barnets udvikling, trivsel og deltagelse i sociale og læringsmæssige sammenhænge.

Du kan læse mere om modulationsforstyrrelser her.

Er du i tvivl om, hvorvidt børneergoterapi er det rette for dit barn?

Du er meget velkommen til at skrive dig op til en uforpligtende, afklarende samtale, hvor vi sammen ser på dit barns behov og muligheder. Vi tilbyder både individuel ergoterapi, rådgivning og målrettede forløb tilpasset jeres hverdag.

  • Moesgårdvej 2C, 8270 Højbjerg

  • CVR 35564721