Tegn på at dit barn kan have Modulations forstyrrelser
Modulationsforstyrrelser er den absolut mest oversete Sanseintegrations problematik!
Af de fleste andre faggrupper vi møder i Danmark bliver børns udfordringer med sanseintegration beskrevet som nogle “særlige” styrker eller svagheder, som vi fødes med og som er en del af vores personlighed. Men modulationsforstyrrelser er en neurologisk medfødt tilstand i nervesystemet eller en tilstand som er opstået efter et traume og særdeles indgribende i et barns og senere en voksens tilværelse! Derfor finder vi det så vigtigt, at I som forældre og fagpersoner dels kender de korrekte termer, samt genkender tegn på modulationsforstyrrelser når I støder på dem derhjemme eller i arbejdssammenhænge.
Kolik eller Modulationsforstyrrelser?
Mange af børnene har en tidlig historik som kolikbarn eller har generelt været meget svære at trøste og stille tilfreds. Mange forældre beskriver, at de har en nagende fornemmelse af, at der ligesom er noget, som forstyrrer barnet og at barnet “er derinde” bagved det forstyrrende. Andre tegn er at barnets udfordringer kan være meget udtalte i visse perioder og i andre stort set ikke.
Vi oplever at størstedelen af de børn vi ser også har lange perioder med søvnproblematikker både indsovning og det at kunne blive i den dybe søvn. Eller at de lukker så meget ned at de sover for meget.
KUN to GEAR
Mange børn beskrives som havende kun to gear og det er altid yderpunkterne som de skifter i mellem. Enten er det fuld fart på eller enormt svære at motivere, og følelsesmæssigt er det enten super glad eller vred og bestemt ikke tilpas. Alt det som ligger "midt imellem" findes ikke rigtig for de her børn.
Høj eller Lav Smertetærskel
Et tegn som vi også bør holde ekstra godt øje med er barnets smertetærskel, som kan være meget forhøjet eller forsænket. Vi ser oftest, at børns smertetærskel opleves lav når de har modulationsforstyrrelser, altså at der skal meget lidt til at barnet oplever smerte. Omvendt, hvis barnets smertetærskel er meget forhøjet, altså at der skal meget til før barnet reagerer på smerte, så kan det være et tegn på, at barnet er i Shut down, som er en farlig forhøjet stresstilstand i nervesystemet.
Tegn du skal holde særligt øje med:
Husk at barnet kan have mange eller ganske få af disse tegn og stadig have Modulationsforstyrrelser eller som vi kalder det, være neurologsik sensitiv. Mellem 10-15 procent af alle mennesker, voksne og børn, menes at være neurologisk sensitive, uden at have andre udviklingsforstyrrelser. Børn med udviklingsforstyrrelser som fx. autisme og ADHD har op mod 80-90 procent sandsynlighed, for at være neurologisk sensitive. Derfor er det vigtigt, at holde øje med og vide, at det kan behandles og bedres, uanset om barnet har eller ikke har en udviklingsforstyrrelse.
Berørings sansen - Taktilsansen:
Barnet klager over tøjet: ex. mærker i tøjet, sømme som generer i strømper/strømpebukser eller undertøj. Tøj som strammer, som kradser, som sidder for løst, som sidder for fast, som er lag på lag, eller som ”bare føles mærkeligt”. Ofte har børnene meget svært ved overgangen mellem sommer/vinter tøj og sko, de bliver helst i det tøj som de nu har vænnet sig til. Mange vil kun have bestemt stykker tøj på eller sko på, som ikke generer dem. Oftest gerne brugt tøj eller i hvertfald ikke nyvasket og stift. Vi har flere gange oplevet børn, som enten slet ikke vil have sit tøj af eller slet ikke vil have tøj på.
Andre tegn kan være, at barnet er ked af at få vasket ansigtet, få vand på kroppen, få vasket håret, vand i øjne, få hovedet bagover ved hårvask, foretrækker badekar frem for brusebad eller vil helst ikke i svømmehallen,
Personlig pleje: det at få redt håret, evt. klippet håret, klippet negle, få solcreme eller almindelig creme på føles meget ubehageligt og der er mange protester, mere end hvad forventes for alderen. Barnet er meget bange for at få splinter ud, reagerer voldsomt hvis de får en lille rift eller sår på kroppen.
Mange af børnene er lidt længere om at blive renlig – ”overgive” sig til at lave stort på toilettet men det er meget forskelligt fra barn til barn.
Barnet undgår at røre ved dej, skum, sand, mudder, træde på sand eller græs eller foretrækker altid, enten at have bare tæer eller altid at have strømper og sko på. Børnene er ofte meget hurtige op fra gulvet, så de undgår at skulle krybe for længe på maven og lærer dermed hurtigt at kravle og siden gå.
Barnet har ofte ikke kunne lide at få børstet tænder, eller var lang tid om at overgive sig til, at få det gjort uden store protester. Mange børn med oral (munden) sensitivitet har større eller mindre problemer med at spise pga. ubehag ved bestemte konsistenser, temperaturen på maden, undgår kød som ikke er fars, foretrækker det samme igen og igen. Generelt er barnet mere restriktiv ift. hvad det spiser og på hvilken måde maden skal serveres, ikke blandes osv.
Smags og Dufte sanserne
Barnet kommenterer på dufte, som du ikke selv bemærker i miljøet ex. rengøringsmidler, sæbe, madlugte. Barnet frabeder sig helt alm. mad fordi det for dem smager dårligt, forkert, eller bare for stærkt eller surt. Omvendt kan nogle børn ikke få tingene surt eller stærkt nok.
Lyde - den Auditive sans
Mange børn som er neurologisk sensitive på berøringssansen er også lydfølsomme! Men ikke altid. Hold øje med hvis barnet nemt bliver forskrækket af bestemte lyde/frekvenser,. Hvis barnet er frygtsom over for biler, selv når de er langt væk, høje lyde ex. køkkenmaskiner, dybe lyde, plæneklipper, hækkeklipper, torden. Eller hvis barnet generelt har svært ved at sortere i lyde og bare tager ”Alt ind” og hurtigt bliver udmattet af at være i større forsamlinger som ex. vuggestue, børnehave, skole, familiekomsammen mv.
Det ses ofte at barnet holder sig for ørene, giver et spjæt eller bare begynder at græde direkte efter lyden har været der.
Bevægelse - den Vestibulære sans:
Barnet synes enten at ”kører op i tempo” og have svært ved at falde til ro efter at have været i bevægelse. Fx. når barnet har gynget, løbet, rutchet, hoppet mv. Eller det modsatte, hvor barnet bevæger sig mindst muligt, fordi bevægelse er så invaderende og ubehageligt for dem.
En anden måde at være neurologisk sensitiv på bevægelsessansen er når børn er tyngdekraftsusikre. Det ses ved, at de er meget sene til, eller helt undgår at kravle og klatre op på sten, i træer, på klatrestativer, gynger etc.
Som helt små har barnet måske reageret voldsomt på pludselige bevægelser ex. når barnet er blevet taget op fra gulvet uden forvarsel. Det kan omvendt også have haft svært ved falde til ro medmindre mor eller far har vugget, kørt tur med eller travet op og ned af stuegulvet med dem.
Man fornemmer, at børnene passer ekstra godt på sig selv og generelt er lidt frygtsomme i forhold til, at udforske verden. Børn som er tyngdekraftsusikre vil gerne gemme sig bag deres forældre eller være tæt på dem konstant og deres adfærd bliver ofte mistolket, som at barnet er genert eller har seperationsangst, selv lang tid efter de udviklingsmæssigt, burde være forbi den alder.
Synssansen - den Visuelle sans
Vi ser meget ofte at øjenkontakt undgås eller er reduceret. Vi ser ofte at børn, som er neurologisk sensitive på synssansen, undgår for meget øjenkontakt, dvs. tjekker mindre ind med blikket hos sine nærmeste voksne. Det at se ind i hinandens øjne, er det mest stimulerende man kan ”udsætte” sig selv for og derfor er det også et område, som vi ofte ser børn trække sig på. Derudover klager barnet måske over sollys, bestemte typer indendørs lys – ofte de mere kunstige eller kraftige af slagsen. Barnet foretrækker måske, at have solbriller eller kasket/hat på udendørs.
Muskel-led - Proprioceptiv sansen
Er et område som er forholdsvis sjældent, men det forekommer – her klager barnet over stort ubehag ved at være fysisk aktiv. Det undgår at skubbe, trække, mosle til mennesker og ting hvis muligt. Barnet har det bedst hvis det ikke skal bevæge sig ret meget omkring. Har i nogle tilfælde været meget lang tid om, at lære at kravle og gå.
Indre sansning - Interoceptivsansen:
Er den sans, som skal gøre os opmærksomme på vores indre fornemmelser og dermed mange af vores basale behov.
Det kan fx. være om vi trænger til at komme på toilettet, er sultne, tørstige, trætte eller når vores hjerte banker. Interoceptiv sansen er også vores indre kompas ift. at forstå os selv og vores egne behov bedre. Vi ser meget ofte at interoceptiv sansen er påvirket, når et barn præsenterer modulationsforstyrrelser generelt.
Det "Går (desværre ikke) over med alderen"
Det er helt oplagt og forståeligt at mange forældre håber på, at deres barns udfordringer "Går over med alderen". Sådan kan det også nogle gange se ud, når barnet vokser til. Men det der sker er, at barnet udvikler forskellige strategier for at undgå visse sanseinput og situationer de kan opstå i. Nogle børn "tager kampen op" med det de ikke bryder sig om og kan fx. skubbe eller slå andre børn for at holde dem på afstand. De bliver eminent gode til at have kontrol over deres miljø og deres nærmeste. Det kan se ud som om at de vil bestemme alt, men det de i virkeligheden forsøger er, at ´holde styr på` den uforudsigelige verden omkring dem.
De bruger SÅ meget energi på, at enten holde sammen på sig selv eller at forsøge at kontrollere og reagere ud mod verden, at de typisk meget hurtigere end andre børn, bliver udtrættede og overstimulerede. Meget ofte kræver et sådan barn og ung meget ydre styrring fra forældre og andre voksne.
Modulationsforstyrrelser bliver dermed ikke bedre eller går over med alderen, men i takt med at et barn udvikler sig og modnes bliver den måde at opleve verden på sensorisk deres virkelighed og en del af deres 'personlighed' med de begrænsninger der medfølger.
Hvilken behandler skal jeg gå til?
Forældre oplever desværre fortsat, at gå til rigtig mange forskellige typer behandlere før de møder os. Det er helt almindeligt, at mor eller far har opsøgt egen læge, kiropraktor, zoneterapeut, kranio-sakral terapeut, børnefysioterapeut, PPR, familieterapeut mv. i et eller andet omfang for at få hjælp. Der kan bestemt være hjælp at hente hvis barnet har et fladt baghoved, har skævhedder i nakke/ryg, har et umodent tarmsystem. Men der er mere til problemet end blot det. Man er nødt til at finde og behandle den bagvedliggende årsag i sansesystemet for at bedre barnet langsigtet.
Modulationsforstyrrelser kan findes på tværs af alle sansesystemer og har oftest meget individuelle måder at vise sig på. Dog vil vi beskrive, hvilke tegn du som forælder, pædagog, lærer, egen læge osv. kan holde øje med hos et barn, hvis du mistænker at barnet kunne have modulationsforstyrrelser. For det kan behandles og vi har efterhånden mange års erfaring med at behandle det med succes.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om de forløb vi tilbyder?
